top of page
9BFA1F27-0A7E-49F5-BE80-925A8CB2D837_1_201_a.jpeg

Sarah Emilie
Buhl

Praktiksøgende journaliststuderende 

Hvad vil du så tjene dine penge på?

 

Fedtet, feberramt og fuldstændig færdig med Roskilde festival famler jeg ind i den sidste taxa, der holder tilbage på Rungsted Station. Klokken er et om natten, og jeg er på sidste del af min rejse mod at ligge fladt på en hovedpude. Bildøren åbnes brat bag mig, da to kvinder i hvide bukser med professionelt afbleget hår sætter sig talende ind. Bilen er bestilt til dem, men jeg får lov at blive siddende. 

Kvinderne har eget konsulentfirma, har spist dyrt med deres mænd længere oppe nordpå, men udbryder alligevel i højlydte suk over min alder. Mine muligheder. Den ældste spørger, hvad jeg vil med mit liv, og jeg svarer indøvet, at jeg gerne vil være journalist. At jeg vil producere udsendelser, der beskæftiger sig med multikulturelle og internationale forhold. En plan som plejer at lyde ambitiøs, men som kommer på prøve i modsvaret: “Det lyder alt sammen meget fint, men hvordan vil du så tjene dine penge?”

For kvinden var det indlysende, at der ingen fremtid er i faget. En indstilling jeg har mødt flere gange i år på mine rejser ude i verden, hvor man for længst har sat medier i bås med propaganda. 

Set med de briller på kan jeg godt se, at det virker tosset, at læse det jeg gør. Men jeg har valgt journalistikken i den (måske) naive tro på, at faget stadig kan tjene sit egentlige formål. For mig er journalistik ikke bare en karrierevej men en samfundspligt i en kategori for sig, og med et potentiale der strækker sig langt ud over landegrænser og kulturelle forskelle. 

Med fare for at lyde selvhøjtidelig er jeg selvfølgelig også bare drevet af spænding og egen lyst til at tage oplevelser og mennesker ind. Jeg spørger gerne en adopteret amerikaner, over en portion bibimbap, hvorfor hun har et langt ar på armen. Jeg ringer gerne til Kenya, spørger russiske udvekslingsstuderende hvordan det seneste år har været for dem, bosætter mig i Hong Kong og derefter Delhi.

 

Da jeg for tre år siden meddelte min mormor, at jeg havde truffet en beslutning om at flytte til Aarhus for at læse statskundskab, tyggede hun på den et øjeblik og sagde: "Sarah, jeg tror du kunne blive en rigtig god præst." En udtalelse der dengang kom ud af det blå, men som jeg forstår bedre nu. 

 

Den menneskelige kontakt er fokus for begge fag, og selvom jeg ikke som sådan er religiøs, så taler jeg med gud og hver mand. 

 

Jeg har et ønske om at bruge journalistikken til at rykke forskellige verdener tættere på hinanden, og nå et større publikum end dem der kan høre med fra prædikestolen. Formidle de helt store sammenhænge for bedre at kunne forstå de små, så en kvinde fra finansverdenen ikke behøver at sætte spørgsmålstegn ved, om det giver mening at blive journalist.

Produktioner

TV

TV og video er for mig det stærkeste og mest indflydelsesrige format, man kan arbejde med, da det er her både lydside, dramaturgi og levende billeder kan justeres og sættes sammen til at fortælle en historie og gøre et indtryk. 

Samtidig er TV udfordrende og tidskrævende. 

For mig har den største øvelse været ikke at tabe overblikket, når produktionerne vokser i størrelse. Jeg har derfor lært, hvor vigtigt det er at have et stærkt samarbejde med de andre gruppemedlemmer, så man kan hjælpe hinanden og uddelegere arbejdet, før brikkerne kan lægges. Noget som tager tid og fordybelse, men som jeg elsker at finde ind i og nørde med. 

(Klik på videoerne nedenfor!)

Our Signature Aesthetic

SKRIFT

Skrift er det, jeg, igennem min tid på journalisthøjskolen, har arbejdet mest med. Det er fundamentet i den journalistiske arbejdsproces, der i tidernes morgen har skabt et udgangspunkt for, hvordan der arbejdes med andre formater. 

For mig er skrift fedt, da man i mødet med kilder fjerner alle distraktioner, hvilket giver rig mulighed for at komme helt tæt på. At skabe god kildekontakt har derfor været det mest lærerrige og givende for mig i arbejdet med de forskellige artikler. 

På skrift har der også været plads til at lave et par maveplaskere, flyde til overfladen og prøve igen. Både ris og ros gjorde mig i begyndelsen usikker på egne evner, men med tiden har det lært mig at arbejde selvstændigt, og stå på mål for de valg jeg træffer i løbet af arbejdsprocessen. 

Til opgaven 'Når livet gør ondt' mødte jeg Claudia Hochow. Hun fortale mig hvordan hun i mere end 20 år havde taget afhængighedskabende benzodiazepiner. Et præperat som hele vejen igennem havde været ordineret af hendes egen læge. 

Som frivillig hos Vedvarende Energi skrev jeg en vejledende artikel til unge mennesker, som gerne vil lave frivilligt arbejde i udlandet. Det er nemlig ikke alle organisationer, der er skabt lige. 

Vågekoner sidder ved døende, der ikke har andre i den sidste tid. Jeg fik lov til at komme med Birthe på vagt, og skrive en reportage om oplevelsen. 

Over halvdelen af alle ukrainske flygtninge, som Aarhus Kommune har taget imod, er flyttet ud på Skjoldhøjkollegiet. Sammen med en studieveninde fortæller vi her historien om at gå fra at flygte fra krig til at bosætte sig i et studiemiljø. 

Årsprøven ledte mig til et rustent skur i Odense, hvor jeg mødte Karsten, der følte sig mere hjemme her end i sin tildelte lejlighed. Det er svært at hjælpe hjemløse ud af hjemløshed, og endnu sværere, når de bevæger sig væk hjælpen. 

New life in 

the diaspora

Engelsk artikel jeg har skrevet efter afsluttet ophold i Hong Kong

 

Indbyggertallet i byen er faldende, og det er særligt unge, med et ønske om at starte familie, der flytter væk. Dette vil på sigt have konsekvenser - ikke bare for byens

demografiske udvikling men den demografiske sammensætning.  

Mit liv i billeder

Klik på billederne, for at få en historie  med, og tryk (esc) for at forlade galleriet igen.

Anbefalinger

CV

Uddannelse _______________________________________________

THE UNIVERSITY OF HONG KONG (HKU)                                                (2023)               

Udvekslingsophold

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE (DMJX)                    (2021-)

Prof. Bach., under uddannelse (5. sem)

STATSKUNDSKAB (Aarhus Universitet)                                        (2020-2021)

BA, 2 semestre

TESTRUP HØJSKOLE                                                                                    (2020)

Forårshold, langt forløb

Linjefag: Skrivelinje, Kunstlinje

VIRUM GYMNASIUM                                                                         (2016-2019)

Studentereksamen, STX

Linjefag: Engelsk A, Tysk A, Samfundsfag B

Arbejdserfaring _______________________________________

DEN DANSKE AMBASSADE I NEW DELHI                                       (2023-2024)

Public Diplomacy & Culture praktikant 

  • 6 måneders ophold med fokus på ekstern kommunikation 

INSPECTLY APS                                                                                     (2022-2023)

Video Content Creator i Marketing afdelingen

  • Studentermedhjælper med ansvar for videoredigering                                     

 

MENTORDANMARK                                                                                      (2022)

Underviser i følgende fag:

  • Dansk, Tysk, Samfundsfag, Engelsk og Biologi      

MEDIABØRS A/S                                                                                       (2020)

  • Reklameopsætter i Aarhus C

FARUMHUS                                                                                           (2019-2020)

  • Butiksmedarbejder i Bistrup og Birkerød

                                  

LAGKAGEHUSET                                                                                            (2019)

  • Butiksmedarbejder Nærumvænge Torv.​

 

EVITA PERONI                                                                                      (2018-2019)

  • Salgsassistent, Lyngby Storcenter.

IMG_0765.jpg
018C5676-8894-429D-8893-12F4F7494AFC_1_201_a.jpeg

Kompetencer _________________________________________________

 

IT                                                   Sprog

FINAL CUT PRO                                        DANSK

Projekt- og filmredigering                           Modersmål

ADOBE PREMIER PRO                             ENGELSK (A-niveau)                             

Projekt- og filmredigering                     Flydende i skrift og tale                           

SITECORE                                                   TYSK (A-niveau)

Hjemmesideredigering                                     Samtaleniveau, læse og forstå  

MICROSOFT OFFICE

Stor erfaring med hele Office-pakken

STATA                                                             ANDET

Oplært i statistikprogrammet Stata          Kørekort B

Frivillig

  • Frivillig til Folketingsvalget 2022                                           (2022)

  • Frivillig hos Vedvarende Energi Ungdom                                (2022)          - Skribent i teamet Global Communication 

  • Frivillig til Kommunalvalget  2021                                         (2021)

  • Frivillig til Danmarks Største Fredagsbar                               (2021)

  • Frivillighedsbevis igennem Virum Gymnasium               (2016-2019) 

Andet

GENLüd

  • Medlem af journalisthøjskolens radio- og podcastforening      (2022)

DMJX:DOX 

  • Medlem af journalisthøjskolens dokumentarforening     (2021-2022)

YouTube 

  • Har siden 2015 produceret rejsevideoer i fritiden                 (2015-)

Skærmbillede 2023-10-23 kl. 12.57.36.png
Skærmbillede 2023-10-23 kl. 13.01.04.png
Skærmbillede 2023-10-23 kl. 13.20.31.png
bottom of page